Bekymringerne tikker ind hos professorerne: Kan faste være farligt for hjertet?

Bekymringerne er begyndt at tikke ind i Bente Klarlunds e-mail. Et studie viste for en måned siden, at faste øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme markant, og det har sat gang i frygten hos mange, der er hoppet med på den populære 8-16-faste. »Jeg får mange henvendelser omkring det her i øjeblikket. Det er noget, der interesserer de fleste, der faster,« siger Bente Klarlund, der er professor og overlæge ved Rigshospitalet og leder af TrygFondens Center for Aktiv Sundhed. Det samme fortæller Lars Christian Gormsen, der er professor på Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet. Han har også modtaget henvendelser om, hvorvidt faste kan gå ud over helbredet. Bekymringerne stammer fra et kinesisk studie, som blandt andet den amerikanske hjerteforening American Heart Association udgav en artikel om. I danske medier blev der også udgivet flere artikler om studiets konklusion. Forskerne havde undersøgt sammenhængen mellem 8-16-faste og hjerte-kar-sygdomme blandt 20.000 mennesker i årene fra 2003 til 2018. Studiet konkluderede, at 8-16-faste er forbundet med en forhøjet risiko for hjerte-kar-sygdomme på op til 91 procent sammenlignet med dem, der ikke fastede. En opsigtsvækkende konklusion, der altså har skabt bekymring hos mange. Men konklusionen kan ikke bruges til meget, fortæller eksperterne, som Berlingske har talt med. Derfor kan vi ikke regne med studiets resultater Begge eksperter mener, at studiet er blevet alt for eksponeret i medierne. »Det viser, hvordan forskningsresultater af og til kan blive blæst op i medierne, uden at der er hold i resultaterne,« siger Bente Klarlund. Hun forklarer, at studiet endnu ikke er bragt i et videnskabeligt tidsskrift og derfor ikke fagfællebedømt. Et forskningsstudies resultater betragtes som regel først som valide, når de er fagfællebedømt af andre forskere, der ser med kritiske øjne på studiets metode. Derudover er studiet et observationsstudie. Det betyder, at studiet ikke viser, om det er fasten eller noget andet ved personernes livsstil, der gav den forhøjede risiko for hjerte-kar-sygdomme. For eksempel ved vi ikke, om mange, der praktiserer 8-16-faste, i forvejen er overvægtige og derfor på grund af overvægten har højere risiko for hjerte-kar-sygdomme, lyder det fra Lars Christian Gormsen. »Jeg tror ikke på, at resultatet afspejler en reel risiko. Det viser en meget høj risiko for hjerte-kar-sygdomme, som vi normalt kun ser ved markant mere uhensigtsmæssig adfærd som for eksempel rygning. Jeg har svært ved at forestille mig, at det har så markante konsekvenser at springe maden over i 16 timer.« Hvad med tab af muskelmasse? Til Illustreret Videnskab har hovedforfatteren bag studiet, Victor Wenze Zhong, sagt, at de endnu ikke kan forklare, hvad der »driver tendensen«. »Men vi observerede, at personer, der fulgte 8-16-fasten, havde mindre muskelmasse end personer, der spiste over længere perioder af dagen,« lød det fra hovedforfatteren, der er professor og leder af afdelingen for epidemiologi og biostatistik ved Shanghai Jiao Tong University. Som Berlingske tidligere har beskrevet, kan tab af muskelmasse være en negativ konsekvens af at faste. Men det er meget usandsynligt, at det skulle hænge sammen med en markant forhøjet risiko for hjerte-kar-sygdomme, lyder det fra eksperterne. »Nogle taber sig af faste, og når man taber fedt, taber man automatisk også muskelmasse, fordi det kræver mindre af kroppen at holde sig oprejst. Det kan næsten ikke undgås. Vi ved til gengæld, at det er forbundet med en masse positive effekter at tabe sig, hvis man er overvægtig – også selvom der ryger noget af muskelmassen,« siger Lars Christian Gormsen. 8-16-faste er meget populært i øjeblikket. Skal vi frygte, at det om nogle år viser sig, at det i virkeligheden kan være usundt? »Nej. Der er intet, der tyder på, at det skulle være usundt. Der er heller ikke noget, der tyder på, at det skulle være særlig sundt. Hvis man godt kan lide at faste og har det godt med det, så skal man endelig gøre det,« siger Bente Klarlund. Det samme siger Lars Christian Gormsen. »Vores undersøgelser viser, at det hverken har en positiv eller negativ effekt på organerne eller energiomsætningen at praktisere intermitterende faste,« siger han og fortsætter: »Der sker ikke rigtig noget målbart i kroppen hvad angår blodgennemstrømning i organerne eller overordnet energiomsætning. Det er trods alt som regel kun morgenmaden, man springer over. Nogen har det rigtig godt med det og føler, at de får et bedre helbred. Det er nok mest oppe i hovedet, det foregår, men hvis man har det sådan, er det fint at faste,« siger han. Samtidig siger han, at han ikke tror på, at der i fremtiden kommer andre studier, der viser samme resultater som det kinesiske studie. »Resultatet i studiet kan efter min mening ikke overføres til den relativt korte faste, mange praktiserer i dag. Man skal kort sagt ikke frygte at blive syg af at faste på den måde, som mange gør det i dag,« lyder det fra professoren. https://www.berlingske.dk/samfund/bekymringerne-tikker-ind-hos-professorerne-kan-faste-vaere-farligt-for